BETALING AF SOCIALE SIKRINGSBIDRAG
I Danmark bliver det sociale sikringsbidrag for lønmodtagere betalt via lønnen under ATP bidraget. Man har som arbejdsgiver pligt til at betale ind til social sikring på alle sine medarbejdere, uanset hvilket land ens medarbejdere er socialt sikret i og uanset om der udføres arbejde i udlandet eller ej.
Det vil sige, hvis en dansk arbejdsgiver har en medarbejder, som er svensk socialt sikret, skal arbejdsgiveren betale til den noget højere sociale sikring i Sverige efter deres satser og dermed ikke indbetale til social sikring i Danmark.
Størrelsen på det sociale sikringsbidrag varierer meget fra land til land, og det er derfor forskelligt, hvor høje eller lave satserne er i det enkelte land.
Danmark er et af de lande, som har et meget lavt socialt sikringsbidrag. I andre EU/EØS-lande og Schweiz kan bidraget udgøre over 30% af lønnen.
FÅ HJÆLP TIL AT ANSØGE OM EN A1 AFGØRELSE
Hvis I er i tvivl om, i hvilket land den sociale sikring skal betales for jeres medarbejdere, vil vi anbefale jer at kontakte Global A1 for en gennemgang af netop jeres situation.